Uddannelsen som autolakerer

Som autolakerer handler det ikke så meget om nørdet bilviden, men mere om at kunne levere et godt håndværk. Her lærer du at slibe, spartle, grunde og påføre den rette overfladebehandling, så lakken holder og ser pæn ud.

Du arbejder hovedsageligt med omlakering af biler, men det kan også være varevogne, lastbiler og både, der skal males om eller dekoreres med navnetræk og illustrationer. Lakeringen udføres som regel i en kabine ved sprøjteteknik, men også karrosserifabrikker bruger autolakerere til overfladebehandling.

Autolakerer er eftertragtede på arbejdsmarkedet. Du har derfor gode jobmuligheder efter endt uddannelse. Her vil du typisk arbejde på et autoværksted hos en autoforhandler eller på selvstændige autolakererier, men det er også muligt at få job på fabrikker, der f.eks. fremstiller hårde hvidevarer. 

 

 

Fakta om uddannelsen

Varighed

4 år og 3 mdr. inkl. grundforløb.

Adgangskrav 

Folkeskolens afgangseksamen el. tilsvarende med karakteren 2,0 i dansk og matematik.

Skoleoplæring

Hvis du ikke kan finde en læreplads, har du mulighed for at komme i skoleoplæring. Den foregår i et skoleoplærings-center.

Ny mesterlære 

Det er muligt at være i NY mesterlære på autolakerer-uddannelsen. 

Økonomi 

Du får SU og lærlingeløn.

Uddannelsessteder

Jylland

Bliv Maler (30 Of 83)
Blivmaler (22 Of 57)

Uddannelsens
opbygning

Uddannelsen til autolakerer er en kombination af et grundforløb på en erhvervsskole og et efterfølgende hovedforløb, hvor du skiftevis er på skole og i praktik. Du har desuden mulighed for at tage uddannelsen som en erhvervsfaglig studentereksamen (EUX).

Få et overblik over uddannelsesforløbet herunder.

Forløb

Uddannelsen består af et grundforløb, der tages på en erhvervsskole og varer 20 eller 40 uger, samt et hovedforløb, der veksler mellem praktikperioder og skoleforløb.

EUX figur

Figuren er vejledende; den enkelte skole kan selv tilrettelægge forløbet.

Fag

På skolen undervises du fx i:

- Farvelære
- Materialelære
- Sprøjte- og tørreteknik 

Du skal også have fag som dansk og naturfag. 

Praktik

I praktikperioden bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen. Praktikken foregår på en arbejdsplads eller evt. i et praktikcenter.

EUX

Du har mulighed for at tage uddannelsen som erhvervsfaglig studentereksamen (EUX). Med EUX kombinerer du erhvervsuddannelsen med en gymnasial eksamen og opnår generel studiekompetence. Det betyder, at du har de samme muligheder for at læse videre som dem, der har en gymnasial eksamen.

Fag på gymnasialt niveau

I løbet af hele din EUX-uddannelse gennemfører du dermed følgende fag på gymnasialt niveau:

- Dansk A
- Engelsk B
- Samfundsfag C
- Matematik B
- Fysik B
- Kemi C
- Teknologi B
- Teknikfag B, design og produktion

Mød vores lærlinge her og bliv klogere på deres arbejde

Se meget mere på
Bliv Maler PLAY

Velkommen til vores videounivers. Bliv Maler PLAY giver dig et underholdende og inspirerende indblik i branchen.

Gå til Bliv Maler PLAY

Frame 35
Blivmaler (43 Of 57)

Tilmeld dig interessebanken

Er du interesseret i at høre mere om konkrete karrieremuligheder inden for malerfaget?

Tilmeld dig vores interessebank og få mails om relevante events, lærepladser og meget mere.

Tilmeld dig her