Det ses i detaljen - bliv maler og vær med til at gøre en forskel
Overalt i samfundet støder vi på uundværligt håndværk, som er udført af bygningsmalere, autolakerer og skilteteknikere. Det er de tre uddannelser, som udgør malerfaget.
Uanset om du har interesse for bilbranchen, butiksfacader, udstillinger, design, byfornyelse eller andet så er det muligt at arbejde med, når du uddanner dig inden for malerfaget. Du udvikler din faglighed fra dag ét og har et væld af muligheder at bygge videre på.
Bygningsmaler- uddannelsen
Bygningsmaleren er både en alsidig håndværker og en kompetent rådgiver. Arbejdsopgaverne spænder vidt: vægge, lofter, vinduer, træværk og facader bliver behandlet og får nye, friske farver. Handler det om istandsættelse og byfornyelse, tager bygningsmaleren de gamle maleteknikker i brug.
Skiltetekniker-uddannelsen
Skilteteknikerens arbejde kan ses overalt: På butiksfacader, idrætsanlæg, udstillinger, lufthavne, banegårde og mange andre steder. Skilteteknikere arbejder tit sammen med tegnestuer og arkitektfirmaer om design og udførelse af skilteopgaver.
Autolakerer-uddannelsen
Som autolakerer har du en vigtig rolle. Uden autolakerere ville den danske bilpark se helt anderledes ud. Resultatet af autolakererens arbejde kører rundt på de danske landeveje hver eneste dag. Bilister, der har haft uheld og småskader, kan takke autolakereren for, at deres bil igen kommer til at se ud som ny.
Mød vores lærlinge her og bliv klogere på deres arbejde
Se meget mere på
Bliv Maler PLAY
Velkommen til vores videounivers. Bliv Maler PLAY giver dig et underholdende og inspirerende indblik i branchen.
Tilmeld dig interessebanken
Er du interesseret i at høre mere om konkrete karrieremuligheder inden for malerfaget?
Tilmeld dig vores interessebank og få mails om relevante events, lærepladser og meget mere.